torsdag den 26. juni 2008

MUbloggen officielt åben.

I dag sker det så. Det er sket. Det sker nu. MUbloggen er sat igang. Dette vil være det store forum for alle kirkens unge. Kommentér, kritisér og stil spørgsmål til et hvert indlæg og en hver kommentar, du synes, du har en mening om eller en mening imod. Bland dig i debatten og del dine synspunkter. Du kan også bare kommentere med dine oplevelser af emnet, men bland dig uanset. Der vil blive bragt emner om landsledelsens arbejde og lokale tiltag, der kommer landsarbejdet ved. (dvs ALT!).

Der vil jævnligt blive rapporteret om begivenheder og crazy events og andre påfund, og så er det bare om at hugge til, så det bliver som du har valgt det på DM eller i din lokalforening.

Lige så ofte lufter den anden landsleder eller undertegnede sit lommeuld og skriver et eller andet dybt filosofisk om noget, der stikker os. Det skal I selvfølgelig bare sige om, hvad I vil, men da det er vores blog bliver det vores lommeuld. Vi spørger måske én til råds (eller 2.)

Til sidst vil jeg slutte dette første officielle indlæg med lidt reklame: I starten af August (sidste uge i sommerferien, uge 32) er der MUSommerlejr i den unge by Århus. Vejret bliver godt, så vi skal ud og opleve gadebilledet, Skåde bakker og Århus bugt (fra under vandet!!) Det bliver rigtig godt, så grib en folder i dit lokale MU-klublokale eller skriv til mig. Så sender jeg en pr. telefax.

Vi er ude/ MULL [metodistkirkens ungdomsforeningers landsledelse]