Giv dit affald til Afrika

Apropros paradokser: Jeg var nede i flaskeautomaten i Super Brugsen på Budolfi plads. Dér har man muligheden for at få en sin pant på en bon, man så kan indløse til en lille tyver. Man har også muligheden for at få en bon, der beviser at pant-pengene er gået til Folkekirkens Nødhjælp. (Nødkirkens Folkehjælp; lommefilosofi, red.) 

Nåmen, jeg var nede med mit affald. En bestemt type affald, som jeg aflevere ét bestemt sted, af den simple grund, at jeg kan få lidt håndøre ud af det. Og hvem vil ikke nøjes med at hive en 50'er frem, når man køber ind for 70? Det er lykken!! 

I denne automat har man imidlertid også muligheden for at sende pengene til en eller anden velgørende bankkonto. Der er to knapper, en dedikeret til nødhjælp. Man kan trykke "Giv til nødhjælp," og så har man 30 sekunder til at bekræfte, hvorefter man har 5 sekunder til stadig at ombestemme sig. 

Der er hele tiden en timer der tæller ned. Det vil sige, har man mærket panten "Nødhjælp" ved en fejl, så kan man ombestemme sig, selv efter man har bekræftet. Ja, for tænk dig, hvad der var sket, hvis man ikke kunne få sine 8 gange 1,25 kr plus 2 gange 50 øre med ind og shoppe i køledisken, fordi den dumme flaskeautomat havde spist ens flasker til nødhjælp. Det kunne blive en sag for Forbrugerrådet! 

Men, sig mig, hvad var der sket med flaskerne, hvis du ikke lige skulle i Super Brugsen Budolfi? Var de så ikke endt nede i den mørkegrønne flaskebobbel nede på parkeringspladsen? Det er dit affald. Det, du ikke selv vil beholde, og da kun fordi, det teoretisk set har en økonomisk værdi. Praktisk talt er det så ubetydeligt lidt, man får ud af det. For dig og mig. 

Sender du pengene til nødhjælp, hver gang du panter, bliver det til måske i gennemsnit 15 kroner hver anden uge, 30-35 om måneden, ca 400 kroner om året. Det er lidt. For dig. For 200 kroner kan du give en nyuddannet læge løn i en måned. En læge!

Pant flaskerne. De forurener ellers. Men lad det blive din eneste fordel ved at pante dem. Den ekstra pose lakridser, havde du nok købt alligevel. Eller også kan du indlede en faste. Lad i stedet dit økonomiske luksus-råderum komme Afrika til gode.

IGANG IGENg!

Uuh, det er ved at være længe siden der skrevet sidst. Sommerferie og MU-lejr har stået i vejen, samt det faktum at sommerferien er lig åndelig dvale. (Med mindre man er hyper-kulturel mid-aldrende med friværdi, som ikke skal på familieferie med sine børn.)

Dette er paradoksalt nok ikke tænkt som en blog-genstart, men mere som et bloggen-lever-endnu-omend-i-koma-indlæg. Derfor vil jeg ikke skrive noget meningsfyldt her. 

Det er alligevel besynderligt: Man skriver et indlæg for at undskylde, at man ikke skriver nok indlæg. Dermed behøver man ikke at undskylde, for så er der netop skrevet et mere. Men skrev jeg ikke dette undskyldende indlæg, var der et mindre, og det i en tid, hvor der har været enorm inaktivitet. Paradoks. Det kan jeg dog leve med. Jeg kan leve med mange paradokser.

Alt for nu. Det var rart at komme igang igeng. A. Morsbøl, MU Landsleder I/II